mandag den 12. august 2013

Rejsen til Nordsverige den 11 og 12 august.


Om aftenen søndag den 11 august gik Preben på ferie, hvilket også betød, at vi drog af sted på ferie. Han var hjemme i Hornbæk ved 20.30 tiden, og en lille time senere kørte vi mod færgen i Helsingør.


 Da vi havde Hundehuset på krogen, måtte vi køre i betjeningsbanen.

Der var ikke særlig mange biler med på færgen kl 22.00 fra Helsingør.

Ca. kl.  23.45 landede vi på Vittsjö Camping, som var vores første stop. Vognen blev sat i et hjørne, og vi kørte op til vores Cabby 740, som står fast på pladsen. Her var det bare, at få nogle timers søvn.

I morges spændte vi igen for Hundehuset, og satte kursen op mod Storfors hvor vi skulle have turens 2. overnatning


Ved middagstid gjorde vi det første stop lidt nord for Mariestad, hvor Danny blev luftet og vi fik et måltid mad. Vi fortsatte videre mod nord til Badsta Camping i Storfors.
Badsta camping er en lille men meget hyggelig plads, 130 kr. uden strøm, de ville have haft 50 kr for strøm, det er ren åger på denne årstid!

Vi blev budt velkommen af camping fatter, der fortalte, at der er set ulve nogle få hundrede meter herfra.

 Da vi havde fået markisen rullet ud, fodret hunden og os selv, gik vi en tur.


Vi ville gerne have gået en længere aftentur, men skyerne virkede faretruende mørke, og da vi ikke ville være særlig begejstrede for at skulle have en masse vådt tøj hængende i vogn og bil, valgte vi at vende om igen
Under den 400 kilometer lange tur, har vi fået nogle heftige byger men også nogen sol. Temperaturen har der ikke været noget at råbe hurra for, den har ligget mellem 12 grader i bygerne og 20 grader i solen.

1 kommentar:

  1. Dejligt at følge jeres tur :) Håber ikke jeg bliver forstyrret.
    Det er godt nok utroligt at de vil være bekendt at forlanger 50kr. pr. døgn for el, men det ser hyggelig ud.
    K.H.Vivi

    SvarSlet