Så kom dagen, hvor vi skulle hente den lille campingvogn hjem. Nogle kalder den nr 2, men vi kalder den for Hundehuset.
Vognen er købt hos Fredensborg Caravan.
Preben og jeg skulle mødes der nede, så vi kunne få lavet den lille billede serie. Peter, der har solgt os vognen gennemgik den sammen med Preben. Ikke fordi, at vi ikke ved, hvad det drejer sig om, for det er vores femte campingvogn sammen, men for at de i fællesskab kunne tjekke for synlige fejl. Først tog de den udvendige del
så kom den indvendige del.
Derefter blev de sidste papir underskrevet og Preben blev noget lettere.
Da det var overstået, var det tid til at spænde Skodaen for og køre til Kvistgård.
I Kvistgård ligger Nordisk Campingudstyr, som egentligt er en nethandel, der også har ladesalg. Priserne ligge lidt under alle andre, og her skulle vi have en markise til Hundehuset. Vi har forgæves forsøgt, at bytte vores 3,60 markise til en 3,10. At det ikke er lykkedes, skyldes nok årstiden.
Derefter gik det hjemad.
I kontrakten med forhandleren stod der, at vi havde en uge til, at kigge teltet efter for fejl og mangler. Det gjorde vi så.
Teltet virkede ikke som om det havde været brugt særlig meget, men det var pakket møg beskidt ned. Det er noget, som vi aldrig har gjort med de telte vi har haft. Græskanterne er altid blevet vasket godt af, og teltet er blevet børstet for snavs og sand. Det svineri bliver naturligvis påtalt til forhandler, da man i vores øjne IKKE kan levere en vare sådan!! Desuden manglede der en teltpose, hvis sådan en medfølger dwt telt.
Efter teltet var lagt sammen igen, pakkede vi markisen ud og fik den sat på vognen. Det er primære den, som vi vil bruge, når vi skal kører. Markisen og så en side, som vi har fra den store markise.
I skrivende stund står vognen med landstrøm, da vi skal se om køleskabet m.m. virker. Det er dog tjekket hos forhandler, men det bliver det også her.
Vognen skal også have en ekstra rengøring og så skal de pakkes, med de ting der skal ligge fast i den.
Tænk at jeg ikke har kommenteret dette indslag, det kan jeg ikke forstå, men måske er det fordi vi var sammen på det tidspunkt :D
SvarSletK.H.Vivi